|
Afgift til Centralregistret for motorkøretøjer (CRM)
Denne afgift er en engangsafgift, der opkræves fuldt ud ved første betaling, efter du har indgået aftale om at købe en motorkøretøjsforsikring, dvs. for bil, motorcykel eller EU-knallert. Afgiften afregnes direkte til statskassen og dækker udgiften til at udstede forsikringsbeviset fra motorkontoret.
Afgiften betales pr. motorkøretøjsforsikring, og er indregnet som en del af de offentlige afgifter, og fremgår således ikke som en selvstændig del af forsikringstilbuddet eller forsikringspolicen.
Hvis du skifter forsikringsselskab, opkræves afgiften desuden for de motorkøretøjsforsikringer, du vælger at flytte til det nye selskab.
|