|
Denne forsikring dækker på samme måde som den udvidede rørskadeforsikring. Dog er det kun stikledningerne der er omfattet. Stikledninger er de rør og ledninger der løber under jorden på husejerens matrikel. Det er husejeren der har ansvaret for de stikledninger, der løber under dennes grund. Rør i jorden kan nemt blive ødelagt af rødder fra træer eller tunge maskiner på overfladen, det er derfor en god ide at forsikre sine stikledninger, da det ellers kan blive en dyr affære at grave dem op.
At tegne en forsikring på sine stikledninger alene, kan være en god ide hvis man bor i et gammelt hus uden skjulte rør. I ældre huse fra før 1950, ligger rørene oftest synlige langs væggen, og der er derfor ikke behov for at tegne en udvidet rørskadeforsikring.
Har man tegnet den udvidede rørskadeforsikring, er det ikke nødvendigt med en særskilt forsikring af stikledninger, da de er inkluderet i den udvidede rørskadeforsikring.
|